onsdag den 22. august 2012

Jeg....

keder mig....

Jeg keder mig simpelthen så meget for tiden! 
Jeg holder jo sabbatår - og jeg har godt nok et vikarjob, men jeg har ingen vagter. Suk! Jeg har sendt, jeg ved ikke hvor mange ansøgninger ud til børnehaver, vuggestuer og andre ting, men ingen respons. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Mine dage går med nettet, TV, spise, slappe af, gå en lille tur, slappe af og se TV, spise, se TV og gå i seng. Det er så kedeligt!! 


ergo: jeg vil have et job!! 



Det her ligner mig meget godt engang i mellem.... 

Min TV-uge

Puha, faktisk har jeg lidt stress over alt det, som jeg skal huske at se i TV? Kan man have stress over det, tænker I sikkert, og svaret er ja, det kan man godt - se bare her:

Mandag:
19.00 på TV3: 6 på date med Fetterlein og paradisetrunter
20.00 på TV3: Gustav & Linse på udebane
21.00 på TV3: Familien fra Holtewood - så plat - men jeg må se det!
22.00 på kanal 5: Kongerne af Rømo - jeg elsker, at de er så wild. :-) Det er så underholdende. Det er jo paradise i miniformat?

Tirsdag:
19.00 på TV3: 6 på date - han har jo valgt én fra - må se det!
20.00 på TV3: Ekstremt fed - jeg synes, at det er så cool, at mennesker kan forandre sig så meget på 1 år! Respekt herfra i hvert fald!
21.00 på kanal 4: DE UNGE MØDRE - det eneste program, som faktisk er livsnødvendigt for mig at se! Jeg elsker, elsker, elsker det program. Har set det fra start, hvilket indebærer, at jeg har set hele 375 afsnit. Kom bare an med flere af dem. :-)

Onsdag:
19.00 på TV3: 6 på date
20.00 på TV2: Upgrade - Giver det lige en chance her på præmiereaftenen.... Ellers virker det altså lidt underligt..
Står mellem 21.00 på TV3: Redningskvinder og 21.25 på TV2: Dagens mand? What to do? :-)
22.30 på TV2: Dags dato: Den glade luksus-luder - lyder...spændende... Sikke et liv..
23.25 på TV2: Alarm 112

Torsdag:
19.00 på TV3: 6 på date
20.00 på TV3: Drømmedate
20.50 på TV2: Fangerne - bliver nødt til at optage det og se det senere!
21.00 på TV3: Sommer i Sunny Beach
22.00: Se det optagede "fangerne" fra tidligere
22.40 på kanal 5: Krimi5 - Truet, bundet og røvet - om hjemmerøverier. Det er jo så forfærdeligt?

Fredag:
19.00 på TV3: 6 på date - afgørelsen!
20.00 på DR1: Her er dit liv - Peter Schmeichel
21.00 på TV3: Kendis undercover - glemte at se første afsnit - men det genudsendes jo selvfølgelig! ;-)

Lørdag:
19.55 på kanal 4: Virkelighedens Tommelise
21.00 på TV3: Kendis undercover

Søndag:
21.00 på TV2: The Back-up Plan


Det var så min TV-uge - ja, jeg har altså travlt! :-)

Ha' det godt så længe.

Love. <3

mandag den 20. august 2012

Tivolitur with my girls :-)

Igår var jeg i Tivoli i København med mine søde søde veninder. :-)
To af dem tog derind tidligt, mens jeg og min tredje veninde tog toget derind. Det var en meget spændende togtur - eller faktisk bus- og togtur. Der er sporarbejde, så man skal halvdelen af vejen med bus og så skifte til tog. Da vi sad i bussen, så jeg pludselig en masse politimænd, og udbrød: "Ej, Anna - se der er politimænd over det hele!" Anna: "Det er nok bare et stort loppemarked?" Begge i kor: "Ej - Det er Ledreborg! Pinligt!" Haha. :-) Ledreborg afholder bl.a. messer, så et loppemarked kan man vel næppe kalde det?
Vi kom frem til storbyen, og kom ind i Tivoli, hvor vi mødtes med de to andre.
Det var en super hyggelig dag!

Her får I søde mennesker lige lidt billeder fra dagen:
Min søde veninde, Anna & jeg
Tjek hendes blog HER

Mine to søde veninder, Sille & Malou

Hæhæ - Candyfloss <3 
Vi var lidt vilde og tog Dæmonen. Malou & jeg prøvede dog også Det Gyldne Tårn - Jeg troede, at jeg skulle dø! Puha! Men über nice når man kommer ned igen! Adrenalinkick ftw. :-) 
Jeg smutter igen - mit stramme TV-program starter nu her kl. 19. :-)

See ya. <3

fredag den 17. august 2012

Min ferie 2012


Hej, bloggen.
Jeg undskylder mange gange, at jeg slet ikke har blogget i 100 år. Landet ligger jo sådan, at jeg har været på ferie i 2 uger, og derefter har jeg bare ikke haft fået lagt billeder over osv. Det ene tog det andet, og jeg glemte alt om min blog. :-) So sorry. Men jeg er tilbage, og i dette indlæg vil jeg bl.a. fortælle lidt om min ferie, hvor jeg har været og med dertilhørende billeder. Enjoy!

Min uge i Frankrig så således ud:
Søndag: 
Vi skulle flyve fra Kastrup kl. 07.05, så vi var tidligt oppe. RedBull var uden tvivl min ultimative bedste ven denne dag! Da vi ankom til Nice, skulle vi hente den bil, som vi havde lejet. En lille fiks Citroën. ;-) Der var super varmt, så AC'en i bilen var så lækkert! Da vi kom til vores hotel, skulle vi vente, da vi var kommet for tidligt, så vi satte os og nød en iskold cola, hvilket lige var, hvad jeg havde brug for efter flyveturen og den varme, som mødte os i Frankrig! Da dette var gjort, og vi havde pakket lidt ud, gik vi i en lille købmand, da alt andet var lukket pga. det var søndag, så vi kunne få handlet lidt ind til de kommende dage. 
Mandag:
Vi tog hele den lange køretur til St. Tropez langs vandet fra Cannes. Det tog næsten to timer, så da vi kom frem, var vi lykkelige over, endelig at kunne komme ud af bilen. :-) St. Tropez er jo en kendt by, og den var også fed, men ikke så fed, som den bliver pisket op til. Der var store både osv., men det vrimler jo med store både i både Cannes, Monaco og St. Tropez, så det var ikke et specielt overvældende syn. Men det havde det sikkert været, hvis man kun havde været i St. Tropez! :-) Men en super hyggelig by er det i hvert fald! Vi var der til hen på aftenen, og på vej hjem stoppede vi og ville finde en restaurant i St. Maxime, hvilket også var en super hyggelig by med en masse små gader, hvor man kunne købe billige ting. Viser nederst i dette oplæg, hvad jeg købte. :-) 
Tirsdag:
Tirsdag holdte vi en slappedag, hvor vi bare lå ved poolen, og blev afkølet i poolen. Det var et super hyggeligt hotel, som jeg i hvert fald vil anbefale! Det lå i en lille by, som hedder Cannes La Bocca, som ligger lige uden for Cannes by. Hotellet har 85 lejligheder med eget minikøkken, og derved kun mulighed for morgenmad på hotellet. Men det var intet problem, da der 2 min. kørsel derfra lå et stort supermarked. Poolen var lækker. Vi lå der hele dagen, og jeg blev godt rød. Jeg tænkte lige, at jeg godt kunne ligge lidt på ryggen og slappe af, hvilket endte med, at jeg faldt i søvn og vågnede ca. halvanden time senere, og kunne godt mærke, at jeg havde fået rigeligt med sol på ryggen. :-) Dumt dumt - men man lærer det jo aldrig! Eller jeg gør i hvert fald ikke. Hæhæ. 
Onsdag:
Vi var i Marineland i Antibes, hvor vi bl.a. så shows med delfiner, spækhuggere og søløver. Jeg kan altså ikke lade være med at tænke på Befri Willy-filmene. :-( Årh. Jeg elsker de film! Men de så ud til, at de havde det godt, trods de hang med finnen. Om aftenen var vi på marked i Cannes La Bocca, hvor jeg bl.a. købte et lækkert armbånd og en masse sæber. Jeg elsker franske sæber - mums! 
Torsdag:
Vi var på tur til Cannes det meste af dagen, hvor vi kiggede på butikker, fede biler og store både. Derudover er det jo i Cannes at den store filmfestival bliver afholdt hvert år, og den bygning skulle vi selvfølgelig også se! Så vi fik gået på den røde løber og følt os lidt som celebs. ;-) Aftenen gik med sol og pool på hotellet. 
Fredag:
Vi startede dagen med, at mine forældre og min søster lå ved poolen, mens jeg smurte mig ind i min lækre sololie, og satte mig på balkonen ud til poolen og slikkede sol derfra. Mmmh! Jeg elsker solen! Derefter tilbragte det meste af dagen i Nice, hvor vi ligesom i Cannes, kiggede på butikker og biler. Om aftenen kørte vi til Monaco. Hold nu op, hvor var der flot, rent og rigtig mange fede biler! Jeg kan altså godt lide fede biler, synes det er så flot bare at kigge på dem. :-) Vi havde åbenbart ramt en dag, hvor en fyrste holdte noget hurlumhej på Hotel du Paris, så der var en masse flotte kvinder i store kjoler med dertilhørende mænd og flotte biler. Wow! :-) Der var en Audi osv. altså bare ingenting! Promise. 
Lørdag:
Vi brugte hele dagen på at bade og slappe af i solen. Først var vi ved poolen. Eller... jeg var på balkonen med min sololie og en kold øl - ja, jeg nød virkelig livet i Syden! Derefter kørte vi ud for at finde en strand, for vi blev enige om, at man simpelthen ikke kunne komme hjem uden at have badet på en fransk strand. Så vi fandt en strand i Cannes. Det var stenstrand, hvilket var super øv, da vi faktisk alle skar vores fødder på de mange sten. Vandet var dog super lækkert i det varme vejr! Men hold nu op, hvor var det salt? Min søster fik det i næsen og endte derefter med en omgang næseblod, hvilket vel siger lidt om det vand! Puha! Men det var lækkert og vi lå bare ude i vandet i ca. en time - mmh.. 
Søndag:
Vi var i poolen og jeg igen på balkonen. Derudover skulle vi gøre rent og pakke stille og roligt. Om aftenen var vi i Cannes La Bocca, hvor vi spiste på en restaurant, hvilket langt fra var en succes. Bøfferne smagte som om, at de havde ligget på en grill i en time, men de var røde. Puha! Om aftenen sad vi i hotellets lounge og fik en kold sodavand. 
Mandag:
Vi skulle flyve fra Nice kl. 16.05, så vi tjekkede ud fra hotellet kl. 10.00, og kørte direkte til lufthavnen, hvor vi skulle aflevere bilen. Først var vi i terminal 2, fordi vi troede, at flyet fløj derfra. Vi blev ved med at kigge på afgangstavlerne, men vores fly kom ikke. Vi tog så bussen til terminal 1, hvor vi så fandt vores fly. På vejen hjem sov jeg hele vejen - havde endda fået vinduespladsen fra min søster, og så udnyttede jeg den ikke engang! Øv! Men jeg fik det faktisk dårligt pga. turbulens. Øv med øv på! 
Det var skønt at komme hjem igen, og nød især at sove i min egen seng igen! 
Savner dog Frankrig, varmen og de hyggelige aftner vi havde på balkonen med stearinlys og kortspil! :-) 

Om tirsdagen var det afsted igen i sommerhus med min mama, søster, søsters veninde og mormor. Det var super hyggeligt! :-) 
Et "skilt", som jeg købte HER. Det er en super lækker gårdbutik, og jeg elsker elsker elsker sådanne "skilte" 

Endnu et "skilt"
Mine skønne armbånd fra Frankrig
Endnu et


Det armbånd som jeg købte på marked i Cannes La Bocca

Det armbånd som jeg købte i butik i St. Maxime

Min obligatoriske bamse. Jeg har det med, at jeg altid skal have en bamse fra de steder, hvor jeg har været. Og ja, denne gang blev det ene baby skildpadde med lyserødt skjold. :-) Lidt barnlig har man vel lov at være. Faktisk står alle mine feriebamser i min seng - hæhæ! 

Endnu et skilt. :-)
Der var to sange, som de hørte meget i Frankrig og også på hotellet, som du kan finde HER og HER. De minder mig virkelig om min ferie! 

Håber i trods længden kan lide indlægget. :-) Det var i hvert fald en indblik i, hvordan  min ferie har været. :-) Undskylder billedernes rækkefølge, men der gik et eller andet galt. Hm... 

Love. <3